Om børnehaven

Hjerterum og stort udenoms areal

Vestermarkens Børnehus

Vi er en selvejende, integreret daginstitution der er normeret til 54 børnehavebørn og 12 - 16 småbørn .
Børnehaven er beliggende i et parcelhuskvarter midt i landsbyen Bov. Der er lukket stisystem , der forbinder børnehavens to afdelinger med de tilstødende boligområder .   

Vores profil / ” Hvem er vi ?: 

  • Vi arbejder i aldersopdelte basisgrupper , for derved bedre at kunne arbejde målrettet med de forskellige alderstrin. Børnene spiser i deres basisgruppe og har planlagte aktiviteter , men derudover må de frit vælge opholdssted og legekammerater på tværs af grupperne .
  • Særligt vil vi fremhæve vores legeplads , som vi har prioriteret højt de seneste år !  Vi har en stor legeplads der byder på forskellige udfoldelsesmuligheder : gynger, rutschebane, sandkasser, cykler, diverse legehuse, bakker, jordvolde, træbeplantning ( gemmesteder ), blomster og frugttræer m.m.
  • Vi bruger gerne uderummet – også i nærmiljøet bl.a. på vores turdage  eller  skovbørnehave .
  • Indendøre er rummene funktionsopdelte , dvs . børnene selv , hhv. ved hjælp , må opsøge de ønskede legemuligheder .
  • Vi tilbyder mange aktivitetsmuligheder for at tilgodese de forskellige udviklingsområder: konstruktionslegetøj, farver og papir, dukker og biler, udklædning ( rolleleg ), musik, spil og bøger.
  • Vi lægger stor vægt på forældrekontakten i det daglige , den såkaldte ” garderobesnak ” ved aflevering og afhentning af barnet. Her udveksles de små beskeder og oplevelser ( også de sjove ) som gør, at vi kender hinandens ” verdener ” og  måske bedre kan forholde os til barnets aktuelle humør .
  • Vi er en stabil personalegruppe , vi har et godt arbejdsklima – føler fælles ansvar for vores institution og deltager gerne i pædagogiske diskussioner og kurser.