Centrumsgaden 48 Bov, 6330 Padborg, Tlf.: 73 76 84 35
Vidensbrønd
Som den første institution i Aabenraa Kommune har vi fået en vidensbrønd.

 

En vidensbrønd er en interaktiv gulvcomputer på hvilken vi selv kan lave forskellige spil sammen med børnene. Det kunne for eksempel være et vendespil med billeder af mor og far, fotos vi har taget i naturen, billeder fundet på nettet m.m.

Ud over et par underholdende spil, som alle styrker børnenes motorik, idet de skal ud på gulvet og røre sig, kan vi selv lave spil med læringsmål ud fra nogle skabeloner. Dette kunne f.eks. være tal, bogstaver, lyde , emnearbejde - f.eks dyrene på bondegården, sund mad, matematik og geografi - ja, der er mange muligheder.

Det der er fælles for spillene er, at alle aktiviteterne foregår på et 2,7 x 2 meter stort  gulvareal.

Vi kan gå på internettet og finde musik, som vi så kan danse til m.m..

 

Det er svært at forklare nærmere - så kom forbi og se de muligheder, som vi har fået med denne anskaffelse.


Billede 1
Sidst opdateret 16. august 2018