Centrumsgaden 48 Bov, 6330 Padborg, Tlf.: 73 76 84 35
 

 

 

Vestermarkens Børnehus


Vi er en selvejende, integreret 0 - 6 års  daginstitution, der er normeret til 54 børnehavebørn og 16 småbørn.

Børnehaven er beliggende i et parcelhuskvarter midt i landsbyen Bov. Der er lukket stisystem, der forbinder børnehavens 2 afdelinger ( gåafstand på 300 meter) med de tilstødende boligområder.

Vores småbørnsgruppe, Myrerne, har sammen med vores 3- årige børn , Humlebierne, til huse i Kornblomsten, Kempesteens Vej 70 i Bov.

Vores 4- årige, Markmusene, og 5-6 årige, Muldvarpene, har til huse i Vestermarkens Børnehus, Centrumsgaden 48 i Bov

Begge afdelinger har dejlige og store  legepladser, som vi har prioriteret højt de seneste år. 

De byder på forskellige gynger, rutschebaner, sandkasser, cykler, diverse legehuse, bakker, jordvolde, træbeplantning (gemmesteder), blomster og frugttræer m.m.og giver derfor rig mulighed for såvel fysisk udfoldelse som rum for fordybelse.

Vores profil / ” Hvem er vi ?":
Vi arbejder i aldersopdelte basisgrupper , for derved bedre at kunne arbejde målrettet med de forskellige alderstrin.  Se venligst vores pædagogiske læreplaner. Børnene spiser i deres basisgruppe og har planlagte aktiviteter , men derudover må de frit vælge opholdssted og legekammerater på tværs af grupperne.

Særligt vil vi fremhæve, at vi som den første institution i Aabenraa Kommune har fået en vidensbrønd. Den er opstillet på Centrumsgaden hos vores ældste børn.

Vidensbrønden er en gulvcomputer, hvor vi ud over enkelte underholdende spil, selv kan udforme spil, som fremmer indlæring af tal, bogstaver, begreber, sociale færdigheder, motorik og meget mere.

Kontakt:

Telefonnummeret til Vestermarken: 73 76 84 35   Kornblomsten har 21 17 40 30   eller på mail til: bmlu@aabenraa.dk

Vores forældreintra  har følgende adresse: www.borneweb.dk 

Skulle i være interesseret i at besøge institutionen, er i altid meget velkommen til at kigge forbi eller aftale et besøg på ovennævnte telefonnumre.